NYHEDER

Ny bog: GELÉRET GLAS – en ny glasteknik

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                            For snart ti år siden fik jeg en god ide til, hvordan man i kold tilstand kan gelere og manipulere en glasmasse, så den får næsten tekstile egenskaber. Så kom det lange seje træk med at udvikle teknikken i de følgende uger, måneder og år, hvor skraldespanden blev min bedste ven.

Jeg lærte meget ved at stirre ned på dens indhold af fejlslagne prøver!

Teknikken kalder jeg Geléret Glas, og i bogen deler jeg opskrifter og fremgangsmetode, fordi jeg er nysgerrig efter at se, hvad den kan udvikle sig til, når også andre glasmagere arbejder med den! BÅDE amatører og professionelle.

Geléret Glas – en ny glasteknik er en letforståelig og enkel vejledning i grundprincipperne for Geleret Glas til fremstilling af glas på måder, som ikke før har været mulige.

Den koster 120 kr.(+ fragt) og kan købes hos mig (skriv en pb på Facebook, ring eller mail, SE nederste bånd på siden). Den kommer også på engelsk i uge 34, og når jeg har fundet ud af hvordan, også som engelsk e-bog.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond.

HEMPELS GLASPRIS

Med stor fornøjelse modtog jeg juni 2020 Hempels Glaspris. Den anerkendelse, der ligger i at modtage denne pris, betyder meget for mig. Jeg er selvlært inden for glasarbejdet, så en sådan pris er lidt at sammenligne med en smuk eksamenskarakter. Prismodtagelsen foregik i coronaens tegn. Det var en stille, stor og intens dag. Tak til Hempel og tak til alle, der kom.

På prisudstillingen, der blev vist i hele udstillingsåret 2020, præsenterede jeg en række prøver + opskrifter på mit nyudviklede alginatglas. Også ældre arbejder blev vist på udstillingen.

 

 

Nordlys

I december 2017 er jeg blevet inviteret til at deltage i udstillingen Nordlys på SAK i Svendborg. SAK er et spændende og kringelkroget udstillingssted, og at det under udstillingen blev mørkelagt lagde kun yderligere magi til stemningen. Sammen med Ulla Sonne, Rikke Lunnemann, Anne Bannick, Dorthe Merete Lykke Jensen, Karen-Lisbeth Rasmussen fik jeg lov til at arbejde under temaet Nordlys. Mit eget tema var Efterlandskaber.

SUBSTANS, Bredgade Kunsthandel

I august deltager jeg for tredje gang på Bredgade Kunsthandels glasudstilling Substans, denne gang kurateret af Atila. Jeg deltager sammen med Maria Koshenkova, Maria Bang Pedersen, Marie Retpen og Karin Mørk. Jeg har lavet en serie skåle i min teknik 3d by hand, de er bygget op omkring et forsvindingspunkt, et hul, en indgang, om man vil. Jeg har kaldt dem Round’n’round. Udstillingen rykker 16. oktober videre til Thisted i Det Ny Kastet, hvor man kan se den frem til 8. november.

Gruppen af rå krukker og skåle er bundet sammen af lagenes horisontale linjer, som er resultat af 3d-print by hand-teknikken, som jeg har udviklet og fintunet de seneste år. Forskellige silikater er tilsat glasset, og materialet fremstår som ikke umiddelbart defnerbart. Ikke som et mål, men som et resultat, og med en interessant uafgjorthed. Jeg arbejder med lag, elementer og materialer, de bygges op og to dimensiob´ner forvandles til tre. I denne gruppe af objekter holder cirklen og sfæren materialet sammen.

Pavla Rossini skrev i katalogteksten til Substans:

Karen Lise Krabbe didn’t enter into the world of glass until the end of the 90’ies when she began intensive experiments with glass. She established her first studio only 11 years ago. So it caused a bit of surprise when last year she received the main award in one of Europe’s most prestigious competitions,  the Coburger  Glass  Prize  for  Contemporary  Glass,  since  she  was  still  a  relatively unknown Danish artist to the international circles. There she showed masterpieces from the series Blind Boxes for NoThing,  which are the results of years of experiments with  her own sand-cast and Pâte de verre technique. Mastering a not quite controllable process of construction contributed to developing the objects’ complex shape as well as their size. Only on closer scrutiny they turn out to be boxes, where lids and bottoms are imperceptibly and invisibly joined. They are utterly fascinating – they look like tiny formations emerged out of nature. They resemble layers of sand shaped by ebb and flow. Despite their fragility and small dimensions, they in no way look small. One can even imagine the m blown up to monumental proportions, as huge rocks formed by erosion.

The jars and bowls now on show are from the same family – at first glance they do not coincide with traditional notions of glass as transparency, translucency and smoothness. In shape, perhaps, they still hold links to objects of utility. However any  idea of practical usage is quite illusory. They are executed  in  a colour scale of various shades  of sand  – from light, fine-grained to darker, more coarse-grained substances, reminiscent of wet sand. Semi-abstract suggestions of plant shapes, shells, scales, carapaces, fish fossils or coral reefs are elements in her large multi-piece installations like Turmoil of Materials or Matterscapes, assembled like curiosities in large, clear glass aquariums. Also they are results of what she calls a “search for the  third  material”,  a  search  for  a  new  composite  material,  that  may  involve  testing  of  new combinations of various silicates, clay types, and sand with wire, baking powder, flour, gum arabic and much else, whatever she can find in her alchemist kitchen that causes unknown colour, surface and shape effects.