f y
^

BLOG

Coburger Glaspreis

D. 12. april åbnes den store glasudstilling  COBURGER GLASPREIS på Veste Coburg … i Coburg, hvor jeg deltager med tre værker. Med cirka 150 deltagere fra hele Europa er det en stort og varieret anlagt udstilling, så hvis man alligevel sidder fast på de midttyske motorveje i påskeferien, er det en glimragende ide at hoppe af her.
Udstillingen er en tilbagevendende begivenhed, der har været afholdt tre gange før, i 1977, 1985 og 2006.
Der er massiv støtte til projektet fra lokalsamfundet, både private og offentlige instanser bidrager gavmildt til projektet, og ikke mindre end 11 priser uddeles til åbningen på Landestheater Coburg kl. 11, og hæderen til prismodtagerne ledsages af sammenlagt 42.500 euro.

Udstillingen kan ses frem til 14. september.

Blind Boxes for NoThing
Blind Boxes for NoThing

 

GLASSS FINALE på Sophienholm 28.2.2014

Sidste fredag i februar åbner GLASSS FINALE på Sophienholm. Udstillingen begynder d. 28. februar og slutter d. 21. april. Udstillingen er tidligere blevet vist på Holstebro Kunstmuseum sidste år og har høstet mange roser.

Jeg deltager med seks værker, og de øvrige deltagere er: Lene Bødker, Tobias Møhl, Pipaluk Lake, Stig Persson, Steffen Dam, Christina Rivett, Pernille Braun, Lotte Thorsøe, Susanne Jøker Johnsen, Marie Retpen, Jeannet Iskandar, Tillie Burden og Maria Koshenkova.

GLASS FINALE på Holstebro Kunstmuseum – 25. maj 2013

Finale – det lyder dommedagsagtigt, ikke? Men titlen henviser helt bogstaveligt og jordnært– så vidt jeg er orienteret – til, at denne udstilling er den sidste i en række af tre glasudstillinger med værker af glaskunstnere bosiddende i Danmark. Udstillingerne er alle kurateret af Atila, og de foregående udstillinger har været storslåede på hver sin måde, og jeg glæder mig, glæder mig til at se den tredje, som jeg nu selv skal deltage i for første gang. De øvrige deltagere er Lene Bødker, Stig Persson, Steffen Dam, Pipaluk Lake, Lotte Thorsøe, Susanne Jøker Johnsen, Tobias Møhl, Trine Drivsholm, Christina Rivett, Pernille Braun, Marie Retpen, Jeannet Iskandar, Maria Koshenkova, Tillie Burden. Udstillingen slutter d. 8. september.